Loading...
Fokusområder 2017-01-04T13:27:26+00:00

VORES

Fokusområder

DPA fungerer som interesseorganisation for danske medlemsvirksomheder, der producerer og forhandler reklame- og gaveartikler, merchandise og profilbeklædning. DPA’s fokus er at skabe et krydsfelt for leverandører og forhandlere i Danmark; et spændende samarbejde mellem interessenter, kunder og netværk i branchen nationalt og internationalt, med fokus på miljø, CSR og bæredygtighed.

Gennem viden, uddannelse og politisk påvirkning, forsøger DPA at give medlemsvirksomhederne og deres kunder et bedre afsæt for salg af reklame- og gaveartikler, promotion og merchandise. DPA benchmarker branchen årligt, går i dybden med disruption og andre aktuelle forhold, for på den måde at give medlemmerne den viden der skal til, for at kunne drive forretning på sund og lovlig vis.

Samarbejdspartnere

ECO HOUSE

DPA har en aftale med konsulentvirksomheden ECOHouse, som assisterer med en lang række forskellige opgaver for DPA’s medlemmer; arbejdsmiljø, eksternt miljø, risikovurdering, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer, egenkontrol, produktsikkerhed, CE-mærkning, ISO-certificeringer, APV samt tilsynsbesøg fra myndighederne.

GRAKOM

DPA tilbyder, via vores medlemskab i GRAKOM, branchedage med højaktuelle foredragsholdere, som sætter fokus på den hverdag vi lever i. Trends, tendenser i indkøbsorganisationer, indkøbsmetoder, salgsstrukturer, digitale og sociale medier, nye materialer, lovkrav og meget mere kan man som medlem få viden om i DPA.

NAPA

DPA er medlem af NAPA, som er en nordisk pendant til DPA bestående af den svenske og norske brancheorganisation SBPR og NBR , hvor de nationale organisationer på møder diskuterer de nordiske markeder, markedstal og konjunkturer og hvor der foretages store markedsundersøgelser.
Her foregår en ugentlig udveksling af nyheder og erfaringer og viden deles. Gennem NAPA indhentes også information og viden fra Europa og resten af verden.

Bliv medlem allerede idag!

Som medlem af DPA får din virksomhed en lang række fordele, såsom mulighed for rådgivning, adgang til et stort netværk, årlige branchedage, temaarrangementer og meget mere. Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.